Ankomst i Nuuk
Vi blev hentet af en af mine kommende kollegaer fra afdelingen (Centrallaboratoriet) på Dronning Ingrids Hospital (DIH). Hun kørte os til en lejlighed, som en anden kollega derfra, har været flink at låne os imens vi holder ferie heroppe.
Hun er på ferie. Det er åbenbart kutume her i Grønland, at man hjælper hinanden så meget man kan.
Det er rart for os, da vi rejser på egen hånd.
Vi kan se at hotelværelser har samme prisniveau som i Danmark.
En uge på hotel er ikke noget der passer vores pengepung.
Nuussuaq- vores kvarter
Lejligheden er lokalt i Nuussuaq, som er en forstad til Nuuk.
Nuuk er Grønlands hovedstad, og der bor ca. 17.000 indbyggere. Der bor i hele Grønland ca. 56.000 indbyggere. Ca 11% er tilflyttede Danskere.
Hovedstaden er vokset igennem tiden, og består i dag af tre bydele.
Selve Nuuk centrum er det centrale og det ældste.
Den gamle kolonihavn fra Hans Egedes tid i 1700-tallet, er den første form for moderne bebyggelse.
Lidt udenfor Nuuk- ca 1 km, ligger forstaden Nuussuaq. Den er bygget i 80'- og 90'erne.
Et trin længere væk ligger den nyeste bydel, Qinngorput. Derude bygges der meget i øjeblikket, og det er meget moderne byggerier der laves.
Afstanden ind til Nuuk centrum, og DIH, er et par km.
Vi er rigtig glade for at opholde os lokalt i Nuussuaq.
Vi ser det "sande" lokale liv, og oplever både det flotte, og det mindre flotte ved byen.
Der er f.eks. et "kødmarked" bag ved supermarkedet i Nuussuaq.
Der har vi gået forbi hver dag. Vi har både set både fjerkræ og fersk kød dernede, liggende på et bræt.
I går var der en plastickasse på jorden, med et helt rensyrhovede i. Med gevir og det hele.
Der er hele tiden en flok lokale dernede.
Det er ny-nedlagte- og fangede dyr, så det er deres originale måde at leve på. Fange dyr og dele dem/ sælge dem.Vi har et andet syn på det fordi vi er blevet vant til kølediske- og kølekæder.
Menneskerne i Nuussuaq
Vi ser mange mennesker som går i slidt tøj. Gamle cowboybukser og en hættetrøje eller en slidt vinterjakke. Nogen går med en pose med flasker der klirrer. I supermarkedet i Nuussuaq er der et særskilt øl-salg, så man ikke skal ind i butikken efter det.
En del af bygningerne er ret ramponerede i Nuussuaq. Jeg har fået fortalt at det er fordi de prioriterer lav husleje, frem for renovering. Der tales også om at der er store udgifter i at holde de små bygder i gang, så der er ikke penge til alt. Mange bygninger i Nuussuaq og Nuuk centrum, er ikke blevet renoveret siden 1980'erne, og det er tydeligt at se. En klat maling og et nyt bræt her og der, ville hjælpe gevaldigt på udtrykket.
Udover de typer af mennesker som ser ud til at have en lav levestandart, er der ganske almindelige unge og ældre mennesker. Der er både grønlændere og danskere. Kvinder med barnevogne. Det sidste nye print til regnslaget på barnevognen og "Hunter" gummistøvler. Håndværkere der handler i deres arbejdstøj med børnene på armen. Helt almindelige velfungerende mennesker. Børn der er inde og købe slik eller en kage sammen med vennen eller veninden.
Mange ser glade ud, og mange ser umådeligt triste ud. Der er lidt af hvert her i Nuussuaq. Mennesker med meget få ressourcer, er der flere af i bybilledet, end jeg er vant til i bybilledet på Trøjborg i Århus.
Besøg på centrallaboratoriet
Vi fandt os til rette, og gik derefter ned for at besøge afdelingen på DIH.
Vi ankom en tirsdag, så der var åbent. Vi blev vist ind og der blev sagt pænt goddag, og vi blev vist rundt af en kollega derfra.
Hun viste mig hvor jeg henter tøj, og jeg fik en stak tøj og en hylde i omklædningen.
Så jeg kan møde op på mandag og gå gang.
Der er ikke så meget information inden jeg begynder.
Jeg fik at vide at jeg bare begynder på mandag, og kan gå med på morgenrunden til blødprøvetagning.
Så det glæder jeg mig til.
Afdelingsbioanalytikeren Inge- Lise Kleist var der også.
Selve mit praktikforløb er som sådan ikke noget som afdelingen i Nuuk indholdsmæssigt, har noget med at gøre.
På skolen i Århus er modul 13 et valgmodul af 6 ugers varighed.
Jeg skal tilbringe de 6 uger på afdelingen her i Nuuk, men jeg er tilknyttet en vejleder på biokemisk afdeling (KBA) på Nørrebrogade i Århus.
Jeg skal lave 4 skriftlige opgaver imens jeg er her.
3 portefolieopgaver i løbet af perioden, og en eksamensportefolie i slutningen af forløbet.
Det skal alt sammen mailes til min vejleder på KBA i Århus.
Indholdet i opgaverne er selvfølgelig herfra, men det er min vejleder i Danmark der skal læse- og godkende det.
Det jeg laver på afdelingen heroppe, er ikke noget der skal dække et specielt indhold, bestemt fra skolens side. Det er derimod nogle af de tidligere praktikker i uddannelsen.
Det gode ved dette modul er, at jeg kan deltage i afdelingens arbejde uden at have en "agenda" der skal opfyldes fra skolen. Der er selvfølgelig en "agenda", men den er ikke så konkret som tidligere moduler.
Det handler i dette modul om refleksion over min profession.
Jeg skal inddrage viden fra tidligere moduler, og reflektere over et emne heroppe.
Jeg kan blende ind og lære en masse uden at tænke på konkrete faglige planer- og læringsmål.
Mere om det konkrete indhold på modul 13 henviser jeg til uddannelsens studienet, hvor der findes beskrivelser over opgaverne og eksamen.
Min kollega viste mig også hospitalet. Det er en lang gang med en overetage.
Der er to kirugiske afdelinger: 1 og 2. Derudover er der to medicinske afdelinger. Der er en fødegang og en børneafdeling. I alt er der omkring 156 sengepladser. Der kommer også en del patienter ambulant.
Klods op af hospitalet er der en sundhedsklinik.
Borgerne i byen går til læge i sundhedsklinikken.
Den er bygget sammen med hospitalet, så der er en gang derind fra selve hospitalet.
Fysioterapi og ergoterapi foregår også på hospitalet.
Min kollega fortalte mig at hun havde været nummer 97 i køen da hun skulle til læge en dag.
Laboratoriet var større end jeg havde forventet. Der er et åbent område med "lidt af hvert", og tre side- rum dertil, hvori maskinerierne befinder sig. De var ved at få et nyt Sysmex apparatur da jeg var på besøg.
I det ene hjørne er der et mikrobiologilaboratorium, og inde mod ambulatoriet, er der et rum med blodbank.
Afdelingen består af komponenter fra tre afdelinger: Biokemisk, immunologisk og mikrobiologisk. Så der må være en del forkskellige analyser at forholde sig til. Fra hver sin "verden".
Centrallaboratoriet virker nyere end jeg ville forvente af Nuuk. Det er jo ingen hemmelighed at det ikke er verdens rigeste land jeg befinder mig i. Man har også hørt om de sociale problemer, som må koste landet ret dyrt. I rejseguiden "turen går til Grønland" står der direkte, at der er sociale problemer heroppe, og at levestandarten desværre er ret lav for mange. Der står også direkte, at alkohol forvolder og ligger til grund for mange problemer. Så det er ingen hemmelighed at ressourcerne er knappe.
Noget der taler sit eget sprog, er levealderen.
Gennemsnitslevealderen i Grønland, er ifølge rejseguiden, 64 år for kvinder og 62 for mænd.
(I Danmark er den 80 år for kvinder og 76 år for mænd). Det er efterhånden et velkendt faktum, at sundhedsadfærd og leveforhold, herunder det fysiske og psykiske miljø, sætter sit præg på levealderen.
Vi har på vores rejse rundt i Grønland, set mange børn på ca. 8 år ryge cigaretter på åben gade. Vi har også set nogen der ser yngre ud end det, ryge og være ude sent om aftenen, uden voksne i nærheden.
Både i Sisimiut, Maniitsoq og her i Nuuk.
Vi kørte forbi skolen i Nuussuaq i dag, da vi tog bussen ind til Nuuk.
Udenfor skolen stod de store klasser, samlet i store grupper udenfor og røg.
Der var så heller ikke ret meget andet at lave udenfor. De spillede lidt forbold også.
Det gør børnene og de unge meget. På gaden, på vejene og på grusbaner forskellige steder i byen.
Der er ikke nogen der har haver nogen steder.
Det hele er åbent, og deles.
Der gælder ligesom i Norge, "allemandsretten", så man må færdes på andres grunde også.
Boligkontoret
Jeg blev også vist hen til boligkontoret, som lå inde på sygehuset. Jeg fik nøglen til mit kollegieværelse, som jeg ikke skal betale for i min praktik.
Man kan finde boligkontoret ved at se på DIH's hjemmeside. De er flinke til at maile tilbage. Hvis der ikke kommer svar, så skal man bare ringe op til dem. (de er 4 timer "bagud" pga. tidsforskellen, så ring kl. 12 tidligst).
Studieboligen
Min kollegielejlighed ligger ude i Nuussuaq, hvor den lånte lejlighed også ligger. Så det er belejligt. Der er et par km's gang ind til DIH- det tager ca. 30 min at gå turen, så det er min plan at gøre det. Der går også busser ofte. Busplaner kan findes på
www.bus.gl
En billet til bussen koster 15 kr. uanset hvor "langt" du skal.
 |
Studieboligen jeg skal bo i i Nuussuaq- gratis |
Der er kun 110 km vej i Nuuk, og ca. 17.000 indbyggere, så det er en meget lille hovedstad.
Boligen ses på billedet herover.
Man kommer ind i en gang, hvorfra der er et vaskerum med gratis vaskemaskine og tørrestativer.
Derefter ligger der et bad- og toilet, i fin stand og med plads nok; badeforhæng osv.
Dernæst er der et køkken, hvori der er alt hvad man skal bruge til at lave mad. Gryder , pander, potter, bestik, tallerkener, diverse tag-tøj, remedier osv.
Krydderier og alt muligt som folk nok har efterladt.
Der er et fryseskab og der er et køleskab.
Et bord og 4 stole.
Nedenunder er der yderligere to værelser, hvori der kan bo studerende, som er tilknyttet hospitalet. Jeg har fået at vide at boligerne ikke er forbeholdt bioanalytikerstuderende, men jeg har fået lov at bo i dem.
To tidligere studerende fra Metropol skolen har også- så mon ikke det efterhånden også er til os.
Der er en trappe op, og deroppe er der to værelser og en stor opholds- og dagligstue. Der står en stor læder- hjørnesofa og lænestol. Der er et stort sofabord og et stort TV-møbel med et gammelt billedrørs-TV på. Jeg tvivler på at TV'et virker. Der er ikke internet i boligen.
Det ene værelse ovenpå et mit. Rummet er ca 12 kvm stort.
Der er en 90 cm boxmadrads og et dobbelt klædeskab fra gulv til loft, en stol og et natbord og en lampe. Der er et vindue derinde med udsigt til Pisiffik (supermarkedet) og en grillbar og Lille og store Malene kan ses også.
 |
Stuens møbler |
 |
Stuens sofa |
Internet
Internet køber man som mobilt bredbånd når det kun er for en kort periode.
Jeg er så heldig at jeg har en kollega, som gerne vil udlåne mig sit stik til computeren, og hendes abonnement. Så skal jeg ikke betale oprettelse, det er ret dyrt siger hun.
Forbruget koster ca. 800 kr. om måneden for en almindelig hastighed.
Der er et loft for dataforbrug.
(Det er gode internet forhold vi har i Danmark!)
Priser på mobiltelefoni er ydermere også rigtigt dyre heroppe.
Man giver 14 kr. pr minut for at ringe hjem til Danmark, hvis man har et abonnement hos en dansk udbyder. Der er også omkring 3,5 kr. i opkaldsgebyr.
En SMS koster 2,6 kr pr stk- både hvis den skal sendes til et Grønlandsk nummer og hvis den skal sendes hjem.
Det kan derfor godt betale sig at købe en taletidspakke heroppe.
Jeg gav 400 kr. for pakken, som også indeholder 200 kr. taletid.
Jeg har mulighed for at ringe til Danmark for 4,6 kr. i minuttet, og en SMS koster 15 øre uanset om den er til et dansk eller et Grønlandsk nummer. Det er dyrere end derhjemme, men det er det billigste alternativ.
Der kan anvendes skype og diverse messenger-funktioner til at tale med dem derhjemme. Det er dog rart at kunne kommunikere med kollegerne heroppe. Vi har brugt telefonen til at ringe hjem også.
Både telefoni og internet kan købes i Tele-Post butikken, som ligger i centrum af Nuuk.
Priser på mad- og drikkevarer
Da vi havde set lejligheden, handlede vi i Pisiffik.
Priserne i Grønland er generelt meget høje på mad.
Vi købte lidt kød og gulerødder, lidt kødpålæg og noget gær, snacks, kaffepulver og to æbler.
Det kostede os over 300 kr.
En enkelt pakke pålægschokolade koster 25 kr.
En agurk koster 21 kr.. osv..
Sådan er priserne generelt.
Rugbrød 25 kr.
½L cola 15 kr..
Cigaretter koster 73 kr pr. pakke.
Endnu værre er priserne på alkohol. En flaske vin ligger på min. 120 kr.
6 øl koster 120 kr.
Man skal endvidere være klar over at der er restriktioner på salg af det heroppe pga. store alkoholproblemer i samfundet.
Man kan ikke købe alkohol lørdag efter kl. 13, og søndag kan man ikke købe det.