Første uge i lab er (næsten) gået

Så blev det lørdag!

I løbet af ugen, er der sket en del ting.
Jeg har været i mikrobiologisk lab, hvor jeg har igangsat mit forsøg.
Jeg skal derind i dag og i morgen (søndag) for at aflæse og udså bakterierne igen.
Det er spændende hvor længe de kan holde sig de små venner :)
(det er en del ting for mig- for andre lyder det måske ikke helt så begivenhedsrigt?)
Jeg har oplevet nogle mindre hyppigt forekommende bakteriearter. Streptococcus pyringens og en der lavede helt vilde sporer- de var ret flotte.
Man måtte ikke åbne for skålen, da de ville flyve ud i hele lab hvis man gjorde det (så det var lige dagens action den dag)

Agarplader til mikrobiologisk påvisning af urinbakterier

Grønlandsk sprog
Jeg har endvidere fået lært noget Grønlandsk, så jeg kan bruge små fraser når jeg tager blodprøver på afdelingerne. Det føles mere passende at jeg taler lidt grønlandsk, end jeg slet ikke kan noget- det er jo ikke Danmark jeg befinder mig i. Så jeg kan sige hej, ja, nej, bede om navn og CPR nummer. Jeg håber at lære lidt mere hver dag :) Det er svært, men det er fedt når en patient faktisk forstår hvad jeg siger, og svarer mig.
Tallene er på dansk, så det er nemt at forstå når de siger deres CPR nummer. :-)

Filmet til TV
Endvidere, så kom der et TV-hold i går, og ville optage os i lab.
Så jeg var i Nuuk TV i aftes- blot som billeder i baggrunden til noget speak. De ville filme os, fordi der er stigende antal tuberkulosetilfælde, syfilis og gonoré.
Det er jo passende nok at filme på lab så ! :-)

Jeg har ikke selv set klippet, men det må kunne opsporres et sted, min TV-debut! :D hehe..

Senere: her er klippet:
http://www.nuuktv.gl/nyhed/knssygdomme/ 

Tøsehygge
Vi stimmlede sammen i aftes, for at aftale vores weekendtur, som bliver næste weekend.
Jeg glæder mig rigtig meget, og ser frem til lidt outbacking igen! :)
Det bliver en sejltur på ca 1½ time.. og så skal vi gå 3 km op til en hytte, hvor vi skal være til søndag.

Min pakkelise er:
-Snacks og 3 liter rødvin

Det bliver super hyggeligt! :)
På vej hjem, oplevede vi nordlys- sikke et syn! :)
Det var så vildt, jeg håber jeg kommer til at se det igen.

Der har boet to andre studerende her også, imens jeg har været her (siden i tirsdags)
Men de er taget hjem her til morgen, så jeg håber at der kommer nogen nye. Det er ret tomt når man er helt alene i en 4-værelses lejlighed! :)

Der bliver også sat nye vinduer i i bygningen her- så der er da nogen der renoverer bygningerne her i Nuussuaq! :D

Fisketur
Jeg fik et tilbud om at komme med på fisketur i en båd- så det takkede jeg ja til med det samme.
Vi sejlede ud til et sted udenfor Nuuk i solskin og en del vind. Så båden vippede ret meget, og jeg er ikke bestemt søstærk, så jeg var taknemmelig da vinden besluttede sig for at lægge sig.
Vi pilkede, og jeg fangede 12 torsk og en fladfisk på 1½ time!
Det er fede fiskeforhold de har her i GRønland, jeg vr ovenud lykkelig og begejstret. Fedt med så mange fisk.
Jeg fik dem renset og leveret til døren, så jeg var heldig at slippe for det beskidte arbejde.
En rigtig god tur, med masser af frisk luft, sol og flot sigtbarhed ind til bjergene og klipperne.
Utroligt god oplevelse. Håber der kommer flere af dem!

dagens fangst på bådturen- 30 torsk og en fladfisk

Kig ud fra båden i fuld fart

Første dag i praktik

Så er jeg begyndt i praktik. Endelig blev det mandag, og jeg kunne komme i gang.

Solen skinnede fra en skyfri himmel da jeg gik ned til hospitalet.
Sikke en flot tur. Så er det ligemeget at klokken er 7 og man lige har afsluttet sin ferie!

Flot vejr første dag i praktik. Morgensolen var rigtig flink at skinne på mig hele vejen (de 2,8 km)

Den gamle hovedindgang fra 1954.

Jeg mødte ind 7.30, og mødte som det første en anden praktikant, som er der i 3 mdr.
Han er svensker, og forstår ikke ret godt dansk
Det er første gang i mit liv jeg møder ensvensker, som jeg forstår bedre end han forstår mig.

De andre mødte ind, og jeg gik med på "morgenrunden", hvor der tages blodprøver på sengeliggende patienter. Jeg måtte "stikke" hvis jeg ville, og det gjorde jeg gerne. Det er et år siden jeg sidst "stak" nogen.
(Jeg var ansat på biokemisk afdeling i Hjørring hele sommeren sidste år, og tog udelukkende blodprøver.
Så rutinen kommer hurtigt igen.)
Jeg var i dag, både på kirurgisk afdeling og fødeafdelingen, for at tage blodprøver.
Jeg skulle lige vænne mig til at "sommerfugle"- kanylerne ikke er helt samlede heroppe. Der var lidt småtekniske-finmotoriske efter-ferie starts- vanskeligheder.
Men ellers syntes jeg det gik fint. Patienterne er ligesom i Danmark. De er jo syge mange af dem, men mange er også friske.
De fleste taler fint dansk, men mange er ikke fra Nuuk, så de taler dårligere dansk.
Så må man klare sig med et smil og lidt fagter. De ved jo godt hvad jeg skal når jeg kommer og smiler til dem med en kanyle i hånden.
De tager det pænt, de giver ikke mere udtryk for smerte end i Danmark. Tværtimod. De er seje heroppe.

Det var endvidere rigtig hyggeligt at være på fødegangen og hilse på de helt nye små grønlændere, som som til verden i nat. De er nu rigtig søde uanset hvor i verden man er.

Det var rart at være tilbage i business efter den lange sommerferie.
Der bliver ikke "sprittet af" inden blodprøvetagning, man tager b

are prøven.

Der er heller ikke ret meget fokus på "glasrækkefølge", hvor der kan ske afsmitning fra glas til glas med tilsætningerne, der er i glasset, før man fylder dem.
I Danmark sørge man for at undgå afsmitningen ved at tage glassene i en bestemt rækkefølge efter hvad der er i glassene.
Men det er noget med, at afsmitningen først kan ses på 5. decimal, og det vil man ikke tage så alvorligt heroppe.

Debut i mikrobiologisk laboratorie
Jeg var resten af dagen i mikrobiologi laboratoriet, hvor der går en enkelt mand til dagligt. Han har været i Grønland siden 1988, så han er rigtig rutineret og dygtig.
Der er en specialestuderende fra Norge også, indtil 1. September.
Han har været der i ½ år, og læser tropisk medicin (og er i Grønland?!)

Laboratoriet modtager urinprøver fra hele landet, som skal dyrkes.
Diverse ekspektorater og ascitesvæsker kommer også til mikrobiologisk lab.

Så jeg har for første gang været i action i mikrobiologi! (Udover øvelserne på skolen).
Jeg såede uriner, som skal aflæses i morgen.
Jeg var med til at præparere ekspektorater til tuberkulose dna analysen, og sætte dem på apparatet.

Der er en relativt stor forekomst af tuberkulose i Grønland. Især på østkysten. Der er ca 100 tilfælde om året. Det er 1-2 positive prøver om ugen.
I dag var der en positiv!
Så der er blevet oplevet noget.
Det var fra en fyr fra Uppernavik- en bygd længere oppe nordpå.
Han var blevet sendt til Nuuk fordi han var meget syg. Han var kommet ind på hospitalet i Uppernavik i torsdags, og hans ekspektorater blev først tuberkulosetestet i dag (mandag). Så de fik hans positive prøvesvar i dag, hvor han så kunne komme i behandling.
Når prøven er positiv for tuberkulose-dna,sendes den til genotypning på Statens Serum Institut (SSI) i København. De "genotyper" den, dels for at differentiere medicineringen, dels for at spore smittevejene heroppe. Så er det nemmere at intervere ude i lokalsamfundene.


Antallet af prøver på mikrobiologisk laboratorium er ikke så stort. Der er lige rigeligt til en person, men for lidt til to. Det gode ved de små forhold er at man kommer til at lave flere forskellige ting til gengæld. Det er det modsatte af hvad der sker derhjemme.
Man sender nogle af prøverne til Danmark. Nogle af fæces prøverne sendes til Randers, og nogle af andre prøver sendes til Risghospitalet, og noget kommer til Statens Serum Institut.
Prøverne er 5 dage om at komme til Danmark, sagde min kollega.

Tuberkulose-sygehuset
Faktsk åbnede sygehuset DIH i Nuuk i første omgang slet ikke som et hospital.
Det åbnede i 1954, og var indtil 1961udelukkende et sanatorium for tuberkuloseramte patienter med 211 sengepladser.
Det var først i 1961 det blev til et almindeligt hospital. I dag er der ca. 156 sengepladser.
Der står lidt mere om hospitalet i linket herunder, hvis det har interesse:

old.peqqik.gl/da/~/media/Grundbog%20om%20at%20flytte%20til%20Groenland/Dronning%20Ingrids%20Hospital.ashx

De nye bygninger fra 2005. Det brune i midten er lægepraksis. Det gule til højre er bl,a, laboatoriet. De høje bygniger i baggrunden er patienthotellet

Da jeg fik mit tøj i tirsdags, var det ikke bare at gå ind og hente det jeg plejer. Næ nej, der skulle prøves tøj, så det var den helt rigtige størrelse. Der var en dame ansat til at hjælpe og udlevere. Det er ikke det jeg har prøvet før i Randers og Hjørring. Der ligger tøjet i lange stænger på hylder i kælderen, og så tager man ellers det man skal bruge. Vandmærkningen er også rigtig pæn heroppe. Det er klinisk på en helt anden måde. Jeg må sige at det er klinisk på den lækre måde. Man føler sig lidt mere feminin i tøjet heroppe. Måske er det noget andet for mændene.. Mon ikke de er ligeglade.

Der er charmerende små finesser heroppe. Man er ret fin i tøjet, og bliver klædt på af en "tøj- dame", som hjælper med at finde de helt rigtige størrelser. Det er da lækkert, og noget af det som kan savnes i Danmark.

På afdelingen har de en lille hyggelig ting, som er ret særlig.
En dug som har små broderier, lavet af afdelingens nuværende- og tidligere personale. Det er ret hyggeligt. Der er små motiver af blomster, isbjerge, isbjørne, flere blomster, en glad sol, et dyr af en art (tror måske det skal forestille et rensdyr), en dreng og en pige og andre små motiver efter personernes eget valg og korsstingsevner. Jeg vil slå til hvis chancen byder sig- korssting er en af mine spidskompetencer! Jeg har udset mig et motiv også. En lille fin ugle.
Hvis jeg får lov og tid, så skal jeg nok sørge for at fotodokumentere det.

Den blev lavet i uge 4- en lille ugle som er på dugen i kaffestuen

Dagen gik ellers ret hurtigt med diverse opgaver. Der var gele tiden lidt at se til. Men slet ikke den prøvemlngde man vil opleve i Danmark. Vi modtog ca. 10 urin prøver til dyrkning i dag. Samme antal ekspektorater som skulle dna testes for tuberkulose.
Derudover var der mange chlamydia- og gonoré prøver. Jeg kommer nok til at se lidt af det hele, så mere om det senere.
Desuden havde vi ret meget besøg af en sygeplejerske oppe fra intensiv, hvor den 23 årige fyr med tuberkulose lå. Hun ville være sikker på vi havde lavet analyserne. Hun ville være sikker på at hans prøver var blevet sendt til SSI (statens serum institut i København), og hun ville være sikker på der var prøvemateriale nok. Det hele var selvfølgelig blevet ordnet efter bogen, men hun ville lige være sikker 3- 4 gange.

Der er brødordning på afdelingen,som gælder hver dag- det er jo rigtig fint :D Godt supplement til mine "Rugfras" som jeg får med langtidsholdbar pastariseret, homogeniseret og UTH behandlet skummetmælk fra harmonie.
Jeg får lov til at gå kl 15 i denne uge, da ham jeg følges med i mikrobiologilab afspadserer hver dag i denne periode.
Lederen kommer først på fredag eller mandag, og så må vi se hvordan mit forløb bliver.
Jeg skal have 40 timer om ugen. De andre er der fra 7.30 til 15.30 hver dag, så det er det jeg regner med også. Så må jeg nyde denne uge, hvor jeg "kun" er der 37,5 timer.


Efter praktik
Turen hjem til Nuussuaq bød på noget af en opstigning. Trappen.
Det er første gang jeg går op af den. Jeg måtte holde pause på midten for at få luft. Den bliver min gode ven- kondisavier no 1.

"Opstigningen" til Nuussuaq- kondisavieren! ;)

Det sidste stykke op. Ligeosm man tror man er oppe, så fortsætter den.

Jeg nyder nu min sidste aften med mine forældre,  og så er jeg på egen hånd i morgen!
Det er spændende- håber der er nogen at snakke med ovre i kollegielejligheden, ellers bliver det en noget træg periode. Hehe.. godt jeg har hækletøj med, og et fitnesscenter lige nedenfor trappen på havnen.

Jeg skal også mødes med kollegerne på fredag og aftale en weekend tur vi skal på. Vi skal sejles ud til et skisportssted, hvor vi lejer en hytte.

Jeg skal også hjem og se hvor de bor osv., så mon ikke tiden kommer til at suse forbi. Indtil videre er jeg ovenud tilfreds med det hele.

Dag 10: Vandrertur rundt om "Lille Malene"

En populær vandrerrute i Nuuk, er turen omkring "Lille Malene". Det er en tur på 7 km, som starter i lufthavnen, og slutter ved Cirkussøen. Vi gik den på 4 timer i meget roligt tempo. Der skulle nydes udsigt, der skule betragtes bække, og der skulle holdes pauser efter nogle af opstigningerne. Madpakker fik vi også. Der var flere halvkrævende passager, med store sten, som krævede fodtøj med "grip". Godt vi havde det.

Vi nød turen og det tørre og klare vejr. Der var en del blæst, men det gjorde ikke noget, vi stod fast trods vilde vindpust! 

Dag 9: En dag med kulturliv i Nuuk

Vi gik i dag ind til byen og besøgte kulturhuset, som ses på billedet herunder. Der var samtidsudstillinger med tegninger af lokale borgere.

Vi fik en god brunch derinde om søndagen. (et par dage senere). Den var fra kl. 9.30- 15.00, og der var ALT hvad man kunne drømme om.
Prisen var 145 kr. inklusiv kaffe, juice, mælk ell. lign. ad libitum.

Kulturhuset i Nuuk- klods op af storcenteret

Derefter gik vi på kulturhistorisk museum som lå nede på kolonihavnen.



Der så vi blandt mange andre ting, en udstoppet sæl, en udstoppet isbjørneunge og grønlandske kajakker fra 1400- tallet.
Der var også et hoved fra en udstoppet moskusokse.
En sneugle så vi også, og ikke mindst:
tre velbevarede lig fra vestgrønland!
-to voksne og en baby.

En udstoppet sæl på museet

Der var også en lille udstilling omkring sundhed og sygdom igennem historien fra kolonitiden til i dag. Der blev ført diverse epidemier til Nuuk, så kolera og tuberkulose har kostet en del liv.
Dronning Ingrids Hospital er bygget  i 1954, og i 1995 er det overgået til grønlandsk selvstyre.

En isbjørneunge

Et billede fra DIH fra 1950'erne. 

Vi så også "brættet", som er det officielle lokale kødmarked, hvor der handles med fersk kød, fisk og fjerkræ. Der lugtede meget af fisk derinde, så vi var der ikke ret mange sekunder.
En bekendt vi talte med heroppe fortalte os i til aften, at der er kommet meget rensdyr ind i dag.













Vi besøgte også sovenirbutikkerne. I en af dem, havde Kronprinsesse Mary handlet. Kronprinseparret var i Nuuk for et par uger siden, og hun havde været helt vild med de grønlandske uldvarer.

Især moskusuld, som koster 400 kr pr 50g (pr. garnnøgle).

På verdensplan er prisen omkring 4800 pr kg, heroppe er den på ca. 1200. Så det er "billigt" her. -Hvis man er til den slags luksusvarer.



Inde i en anden souvenirbutik kunne man købe et isbjørneskind- hvis man ellers havde ca. 26.000 kr.
Det er dog dumt at købe isbjørn. Der er en liste over truede dyrearter, som man ikke må udføre. Derpå er bl.a. isbjørn og narhval. Vi ser dog hele tiden halskæder med isbjørne tænder- og kløer, samt diverse smykkevedhæng i narhvaltand. Vi må nøjes med at købe sælskind og rensdyrben.!

En sneugle på museet

Isbjørneskindet i souvenirbutikken

Dag 8: Cirkussøen og Nuussuaq by

Nuuk by rummer mange kontraster.
Der er ikke vanvittigt mange der tager til Grønland på ferie for at opleve Nuuk, alene.
Det er mere Ilulissat og Kangerslussuaq der er touristmålene- fordi de byder på den storslåede natur; indlandsisen, isbjerge og moskusokser, rensdyr og store åbne vidder.

Nuuk er en by som har nogle attraktioner at se, men derudover fungerer den som en normal by i Danmark. den kaldes også "lille Danmark". Selve byen er ikke ret stor, man har set det hele derinde på et par dage.

Men så er det godt der også er natur at opleve omkring Nuuk.
"Cirkussøen" ligger 4,5 km udenfor Nuuk, og vandrerturene til fjeldene "Lille Malene" og "Store Malene" i samme område.
Gratis vandrerkort over området kan hentes i touristinformationen i Nuuk, og det findes også på nettet.

Vi har i dag tilbragt dagen med en 4 timers spadseretur.
Meningen var at gå ud til cirkussøen, som ligger lidt udenfor Nuussuaq.
Turen var ca. 4,5 km at gå. Søen ligger ude ved det nye boligkvarter Qinngorput.
Derude er boligerne spritnye og rigtig moderne at se på.
En opløftende oplevelse efter at have set mange betonblokke inde i Nuuk, og de slidte byggerier i Nuussuaq.

Byen er rigtig flot og ny ude i den nye bydel Qinngorput

Man kan tage bussen derud også, men vi valgte at gå.
Vi har et bykort, hvorpå vi kunne se søen. Man går op af en granitstensbelagt sti det sidste stykke.
Det er superflot deroppe. Det mindede meget om Norges fjelde.

Cirkussøen i forgrunden, Lille Malene i baggrunden

Herunder ses udsigten fra cirkussøen ned over den nye bydel.
Der rislede en lille elv ned fra cirkussøen- drikkevandet til Nuuks beboere.

Kilden der løber fa cirkussøen ned til den nye by forneden af fjeldet

Vi gik op til cirkussøen langs kilden. Søen er hele Nuuks drikkevandsforsyning, og rent kildevand.
Søen ligger imellem to populære vandremål: lille Malene (ca. 440 m høj), og Store Malene (ca. 740 m høj).

Vi kiggede efter mærkning til Lille Malene, og vi kunne godt se de røde prikker på stenene. 
Vi overvejer at vandre derop en anden dag. Vi vil dog gøre det med start ude i lufthavnen, da man kan køre bus derud. 
Lille Malene er ca. 450 m høj, og turen op på toppen er på ca. 7 km.







Nuussuaq og Sælen

Sælen Nussi i Nuussuaq ved Naturinstituttet

På turen tilbage, ledte vi efter en sæl- skulptur, jeg tilfældigt så på instaram under hashtagget #Nuussuaq.
Vi fandt den, og for at finde den, blev vi ledt lidt ud i udkanten af Nuussuaq.
Sælen "boede" på Grønlands naturinstitut- en rigtig flot træbeklædt bygning.



Vi synes at Nuussuaq er noget mere velholdt ude i periferien end den er inde i midten hvor vi bor.
Det er rart at se noget by der er mere ny og mere velholdt. Det er utroligt hvad det omkringliggende miljø betyder for ens forgodtbefindende.

Et af boligkomplekserne i  periferien af Nuussuaq

Dag 7: Nuuk by og (meget) lidt historie

Vi gik ind til Nuuk- en tur på 30 min.
Byen er meget kontrastfyldt.
Ligesom "turen går til Grønland" lovede.
Vi så både betonbyggerier og det nyeste nye: et storcenter. Der er ti butikker, caféer, og det er supermoderne.
Vi så også kolonihavnen, hvor kronprinsparret stod for en uge siden, og vi så Nuuk centrum, hvor de lokale stimlede sammen, og handlede lidt på gaden også.

Den gamle bydel i forgrunden og storcenteret er den grå bygning bagerst til højre

Forrest er kolonihavnen fra 1700 tallet og bagerst er de nyeste etagebyggerier

"Havets Moder" oversvømmes halvt ved højvande. Isbjørne, sæler, Hvalros og fisk samles om hende på figuren

Grønlandske kajakker lå ud til vandet

Den laaange trappe ned fra Nuussuaq til havnen- en smutvej til bens

Missionæren Hans Egede, som grundlage Godthåb i 1728, og forsøgte at gøre Grønlænderne kristne

Byen bærer præg af at der måske ikke prioriteres helt så meget på at renovere gamle slidte bygninger. 

Man kunne håbe at de fik råd til at restaurere bygningerne en dag.

Dag 6: Ankomst og indkvartering i Nuuk

Ankomst i Nuuk

Vi blev hentet af en af mine kommende kollegaer fra afdelingen (Centrallaboratoriet) på Dronning Ingrids Hospital (DIH). Hun kørte os til en lejlighed, som en anden kollega derfra, har været flink at låne os imens vi holder ferie heroppe.
Hun er på ferie. Det er åbenbart kutume her i Grønland, at man hjælper hinanden så meget man kan.
Det er rart for os, da vi rejser på egen hånd.
Vi kan se at hotelværelser har samme prisniveau som i Danmark.
En uge på hotel er ikke noget der passer vores pengepung.

Nuussuaq- vores kvarter
Lejligheden er lokalt i Nuussuaq, som er en forstad til Nuuk.
Nuuk er Grønlands hovedstad, og der bor ca. 17.000 indbyggere. Der bor i hele Grønland ca. 56.000 indbyggere. Ca 11% er tilflyttede Danskere.
Hovedstaden er vokset igennem tiden, og består i dag af tre bydele.
Selve Nuuk centrum er det centrale og det ældste.
Den gamle kolonihavn fra Hans Egedes tid i 1700-tallet, er den første form for moderne bebyggelse.

Lidt udenfor Nuuk- ca 1 km, ligger forstaden Nuussuaq. Den er bygget i 80'- og 90'erne.
Et trin længere væk ligger den nyeste bydel, Qinngorput. Derude bygges der meget i øjeblikket, og det er meget moderne byggerier der laves.

Afstanden ind til Nuuk centrum, og DIH, er et par km.
Vi er rigtig glade for at opholde os lokalt i Nuussuaq.
Vi ser det "sande" lokale liv, og oplever både det flotte, og det mindre flotte ved byen.
Der er f.eks. et "kødmarked" bag ved supermarkedet i Nuussuaq.
Der har vi gået forbi hver dag. Vi har både set både fjerkræ og fersk kød dernede, liggende på et bræt.
I går var der en plastickasse på jorden, med et helt rensyrhovede i. Med gevir og det hele.
Der er hele tiden en flok lokale dernede.
Det er ny-nedlagte- og fangede dyr, så det er deres originale måde at leve på. Fange dyr og dele dem/ sælge dem.Vi har et andet syn på det fordi vi er blevet vant til kølediske- og kølekæder.

Menneskerne i Nuussuaq
Vi ser mange mennesker som går i slidt tøj. Gamle cowboybukser og en hættetrøje eller en slidt vinterjakke. Nogen går med en pose med flasker der klirrer. I supermarkedet i Nuussuaq er der et særskilt øl-salg, så man ikke skal ind i butikken efter det.
En del af bygningerne er ret ramponerede i Nuussuaq. Jeg har fået fortalt at det er fordi de prioriterer lav husleje, frem for renovering. Der tales også om at der er store udgifter i at holde de små bygder i gang, så der er ikke penge til alt. Mange bygninger i Nuussuaq og Nuuk centrum, er ikke blevet renoveret siden 1980'erne, og det er tydeligt at se. En klat maling og et nyt bræt her og der, ville hjælpe gevaldigt på udtrykket.

Udover de typer af mennesker som ser ud til at have en lav levestandart, er der ganske almindelige unge og ældre mennesker. Der er både grønlændere og danskere. Kvinder med barnevogne. Det sidste nye print til regnslaget på barnevognen og "Hunter" gummistøvler. Håndværkere der handler i deres arbejdstøj med børnene på armen. Helt almindelige velfungerende mennesker. Børn der er inde og købe slik eller en kage sammen med vennen eller veninden.
Mange ser glade ud, og mange ser umådeligt triste ud. Der er lidt af hvert her i Nuussuaq. Mennesker med meget få ressourcer, er der flere af i bybilledet, end jeg er vant til i bybilledet på Trøjborg i Århus.

Besøg på centrallaboratoriet
Vi fandt os til rette, og gik derefter ned for at besøge afdelingen på DIH.
Vi ankom en tirsdag, så der var åbent. Vi blev vist ind og der blev sagt pænt goddag, og vi blev vist rundt af en kollega derfra.
Hun viste mig hvor jeg henter tøj, og jeg fik en stak tøj og en hylde i omklædningen.
Så jeg kan møde op på mandag og gå gang.
Der er ikke så meget information inden jeg begynder.
Jeg fik at vide at jeg bare begynder på mandag, og kan gå med på morgenrunden til blødprøvetagning.
Så det glæder jeg mig til.
Afdelingsbioanalytikeren Inge- Lise Kleist var der også.
Selve mit praktikforløb er som sådan ikke noget som afdelingen i Nuuk indholdsmæssigt, har noget med at gøre.
På skolen i Århus er modul 13 et valgmodul af 6 ugers varighed.
Jeg skal tilbringe de 6 uger på afdelingen her i Nuuk, men jeg er tilknyttet en vejleder på biokemisk afdeling (KBA) på Nørrebrogade i Århus.
Jeg skal lave 4 skriftlige opgaver imens jeg er her.
3 portefolieopgaver i løbet af perioden, og en eksamensportefolie i slutningen af forløbet.
Det skal alt sammen mailes til min vejleder på KBA i Århus.
Indholdet i opgaverne er selvfølgelig herfra, men det er min vejleder i Danmark der skal læse- og godkende det.
Det jeg laver på afdelingen heroppe, er ikke noget der skal dække et specielt indhold, bestemt fra skolens side. Det er derimod nogle af de tidligere praktikker i uddannelsen.

Det gode ved dette modul er, at jeg kan deltage i afdelingens arbejde uden at have en "agenda" der skal opfyldes fra skolen. Der er selvfølgelig en "agenda", men den er ikke så konkret som tidligere moduler.
Det handler i dette modul om refleksion over min profession.
Jeg skal inddrage viden fra tidligere moduler, og reflektere over et emne heroppe.
Jeg kan blende ind og lære en masse uden at tænke på konkrete faglige planer- og læringsmål.
Mere om det konkrete indhold på modul 13 henviser jeg til uddannelsens studienet, hvor der findes beskrivelser over opgaverne og eksamen.

Min kollega viste mig også hospitalet. Det er en lang gang med en overetage.
Der er to kirugiske afdelinger: 1 og 2. Derudover er der to medicinske afdelinger. Der er en fødegang og en børneafdeling. I alt er der omkring 156 sengepladser. Der kommer også en del patienter ambulant.

Klods op af hospitalet er der en sundhedsklinik.
Borgerne i byen går til læge i sundhedsklinikken.
Den er bygget sammen med hospitalet, så der er en gang derind fra selve hospitalet.

Fysioterapi og ergoterapi foregår også på hospitalet.
Min kollega fortalte mig at hun havde været nummer 97 i køen da hun skulle til læge en dag.

Laboratoriet var større end jeg havde forventet. Der er et åbent område med "lidt af hvert", og tre side- rum dertil, hvori maskinerierne befinder sig. De var ved at få et nyt Sysmex apparatur da jeg var på besøg.
I det ene hjørne er der et mikrobiologilaboratorium, og inde mod ambulatoriet, er der et rum med blodbank.
Afdelingen består af komponenter fra tre afdelinger: Biokemisk, immunologisk og mikrobiologisk. Så der må være en del forkskellige analyser at forholde sig til. Fra hver sin "verden".

Centrallaboratoriet virker nyere end jeg ville forvente af Nuuk. Det er jo ingen hemmelighed at det ikke er verdens rigeste land jeg befinder mig i. Man har også hørt om de sociale problemer, som må koste landet ret dyrt. I rejseguiden "turen går til Grønland" står der direkte, at der er sociale problemer heroppe, og at levestandarten desværre er ret lav for mange. Der står også direkte, at alkohol forvolder og ligger til grund for mange problemer. Så det er ingen hemmelighed at ressourcerne er knappe.

Noget der taler sit eget sprog, er levealderen.
Gennemsnitslevealderen i Grønland, er ifølge rejseguiden, 64 år for kvinder og 62 for mænd.
(I Danmark er den 80 år for kvinder og 76 år for mænd). Det er efterhånden et velkendt faktum, at sundhedsadfærd og leveforhold, herunder det fysiske og psykiske miljø, sætter sit præg på levealderen.

Vi har på vores rejse rundt i Grønland, set mange børn på ca. 8 år ryge cigaretter på åben gade. Vi har også set nogen der ser yngre ud end det, ryge og være ude sent om aftenen, uden voksne i nærheden.
Både i Sisimiut, Maniitsoq og her i Nuuk.
Vi kørte forbi skolen i Nuussuaq i dag, da vi tog bussen ind til Nuuk.
Udenfor skolen stod de store klasser, samlet i store grupper udenfor og røg.
Der var så heller ikke ret meget andet at lave udenfor. De spillede lidt forbold også.
Det gør børnene og de unge meget. På gaden, på vejene og på grusbaner forskellige steder i byen.
Der er ikke nogen der har haver nogen steder.
Det hele er åbent, og deles.
Der gælder ligesom i Norge, "allemandsretten", så man må færdes på andres grunde også.


Boligkontoret
Jeg blev også vist hen til boligkontoret, som lå inde på sygehuset. Jeg fik nøglen til mit kollegieværelse, som jeg ikke skal betale for i min praktik.
Man kan finde boligkontoret ved at se på DIH's hjemmeside. De er flinke til at maile tilbage. Hvis der ikke kommer svar, så skal man bare ringe op til dem. (de er 4 timer "bagud" pga. tidsforskellen, så ring kl. 12 tidligst).

Studieboligen
Min kollegielejlighed ligger ude i Nuussuaq, hvor den lånte lejlighed også ligger. Så det er belejligt. Der er et par km's gang ind til DIH- det tager ca. 30 min at gå turen, så det er min plan at gøre det. Der går også busser ofte. Busplaner kan findes på www.bus.gl
En billet til bussen koster 15 kr. uanset hvor "langt" du skal.

Studieboligen jeg skal bo i i Nuussuaq- gratis

Der er kun 110 km vej i Nuuk, og ca. 17.000 indbyggere, så det er en meget lille hovedstad.
Boligen ses på billedet herover.
Man kommer ind i en gang, hvorfra der er et vaskerum med gratis vaskemaskine og tørrestativer.
Derefter ligger der et bad- og toilet, i fin stand og med plads nok; badeforhæng osv.
Dernæst er der et køkken, hvori der er alt hvad man skal bruge til at lave mad. Gryder , pander, potter, bestik, tallerkener, diverse tag-tøj, remedier osv.
Krydderier og alt muligt som folk nok har efterladt.
Der er et fryseskab og der er et køleskab.
Et bord og 4 stole.

Nedenunder er der yderligere to værelser, hvori der kan bo studerende, som er tilknyttet hospitalet. Jeg har fået at vide at boligerne ikke er forbeholdt bioanalytikerstuderende, men jeg har fået lov at bo i dem.
To tidligere studerende fra Metropol skolen har også- så mon ikke det efterhånden også er til os.


Der er en trappe op, og deroppe er der to værelser og en stor opholds- og dagligstue. Der står en stor læder- hjørnesofa og lænestol. Der er et stort sofabord og et stort TV-møbel med et gammelt billedrørs-TV på. Jeg tvivler på at TV'et virker. Der er ikke internet i boligen.
Det ene værelse ovenpå et mit. Rummet er ca 12 kvm stort.
Der er en 90 cm boxmadrads og et dobbelt klædeskab fra gulv til loft, en stol og et natbord og en lampe. Der er et vindue derinde med udsigt til Pisiffik (supermarkedet) og en grillbar og Lille og store Malene kan ses også.

Stuens møbler 

Stuens sofa

Internet
Internet køber man som mobilt bredbånd når det kun er for en kort periode.
Jeg er så heldig at jeg har en kollega, som gerne vil udlåne mig sit stik til computeren, og hendes abonnement. Så skal jeg ikke betale oprettelse, det er ret dyrt siger hun.
Forbruget koster ca. 800 kr. om måneden for en almindelig hastighed.
Der er et loft for dataforbrug.
(Det er gode internet forhold vi har i Danmark!)

Priser på mobiltelefoni er ydermere også rigtigt dyre heroppe.
Man giver 14 kr. pr minut for at ringe hjem til Danmark, hvis man har et abonnement hos en dansk udbyder. Der er også omkring 3,5 kr. i opkaldsgebyr.
En SMS koster 2,6 kr pr stk- både hvis den skal sendes til et Grønlandsk nummer og hvis den skal sendes hjem.

Det kan derfor godt betale sig at købe en taletidspakke heroppe.
Jeg gav 400 kr. for pakken, som også indeholder 200 kr. taletid.
Jeg har mulighed for at ringe til Danmark for 4,6 kr. i minuttet, og en SMS koster 15 øre uanset om den er til et dansk eller et Grønlandsk nummer. Det er dyrere end derhjemme, men det er det billigste alternativ.
Der kan anvendes skype og diverse messenger-funktioner til at tale med dem derhjemme. Det er dog rart at kunne kommunikere med kollegerne heroppe. Vi har brugt telefonen til at ringe hjem også.
Både telefoni og internet kan købes i Tele-Post butikken, som ligger i centrum af Nuuk.

Priser på mad- og drikkevarer
Da vi havde set lejligheden, handlede vi i Pisiffik.
Priserne i Grønland er generelt meget høje på mad.
Vi købte lidt kød og gulerødder, lidt kødpålæg og noget gær, snacks, kaffepulver og to æbler.
Det kostede os over 300 kr.
En enkelt pakke pålægschokolade koster 25 kr.
En agurk koster 21 kr.. osv..
Sådan er priserne generelt.
Rugbrød 25 kr.
½L cola 15 kr..
Cigaretter koster 73 kr pr. pakke.

Endnu værre er priserne på alkohol. En flaske vin ligger på min. 120 kr.
6 øl koster 120 kr.
Man skal endvidere være klar over at der er restriktioner på salg af det heroppe pga. store alkoholproblemer i samfundet.
Man kan ikke købe alkohol lørdag efter kl. 13, og søndag kan man ikke købe det.

Dag 4- 6: Krydstogt til Nuuk med Sarfaq Ittuk

Efter et par dage i Ilulissat, gik rejsen videre mod Nuuk, hvor mit praktikophold foregår.

Vi skulle med passagerskibet Sarfaq Ittuk, som er meget kendt i Grønland.
Folk i de forskellige byer ved hvornår det lægger til, da det ikke kommer så tit.
Det sejler op og ned af lysten 1 gang om ugen.
Vi var med fra søndag kl 17.00 fra Ilulissat- den ugentlige afgang der er fra byen!

Isbjerge på sejlturen fra Ilulissat til Aasiat. Derefter var de sjældne at se

Vi sejlede i 2,5 dage, og det var en meget særlig oplevelse. Vi havde fået det anbefalet af en som kender til turen og Grønland. Det specielle ved turen er, at man kommer omkring alle bygderne ned langs vestkysten.
Thule mod nord ser man ikke, og heller ikke de sydgrønlandske byer. Men man kan sejle med skibet videre fra Nuuk mod sydgrønland.
Det lægger til i Nuuk i 6 timer, så det kan godt nåes at opleve Nuuk uden overnatning hvis man vil på et længere krydstogt. Guiden på skibet arrangerer også en køretur rundt i Nuuk.

Selve opholdet på båden, var hyggeligt. Der er både ferierejsende og lokale passagerer.
Det er deres eneste livline til omverdenen i nogle af bygderne.
Vi kom først til Assiat, som er en større by. Der findes et af landets 3 gymnasier.
Dernæst Sisimiut, som er endnu større.
Vi var inde og få en guidet tur i byerne, imens skibet lå i havn en times tid.
Bygden Kangamiut lægges der ikke til ved.
Der sættes derimod en båd i vandet, hvorfra passagerer sejles i land og hentes ud.

Der bliver langt til i Maniitsoq som sidste stop inden der sejles mod Nuuk.

Maniitsoq/ sukkertoppen

Vi sov i en kupé som de kaldes. Der er 4 "hylder" at sove på, og så kan der trækkes et gardin for ud mod gangen.
Det kostede os ca. 2100 pr. person for de to nætter vi var ombord.
En kahyt koster over 10.000 kr for den periode!
Maden ombord var fin nok, der var nyt cafeteria og pæne møbler. 130 kr. for to retter aftensmad.
Man kunne også tage bad gratis ombord under ok forhold.
Båden vippede en del, så man skal være søstærk for at tage turen.

Dag 2- 4: Ankomst og ophold i Ilulissat

Fredag den 15. august fløj med et propelfly til Ilulissat.
Turen tager ca. 40 min. Der er kig til Kangia- isfjorden som er verdensberømt.
Biletterne havde vi købt online.

Flybilletter
Vi købte alle flybilletter på internettet.
Billetten fra Aalborg til Kastrup lå på ca 1200 kr.
Billetterne til Grønland kostede ca. 3400 fra Kastrup til Kangerlussuaq for en enkeltbillet.
Billetten fra Kangerlussuaq til Ilulissat kostede på ca 1300 kr.

Flybiletternes priser afhænger af hvilken dag man rejser.
Vi fløj helt bevidst til Grønland en torsdag.
Mine forældre tager hjem en tirsdag, og jeg rejser selv hjem en mandag.

Weekendpriserne er oppe i ca 5500 kr for en enkeltbillet.
Så der har vi sparet en del.
Vi har bestilt det hele ved at søge på momondo.dk.
Biletterne fra Aalborg til København er købt ved SAS, og alle billetterne internt i Grønland og til og fra Kangerlussuaq, er købt ved airgreenaland.

Da vi ankom til Ilulissat, fik vi nummeret på taxaselskabet deroppe: 00299944944. Det kostede kun 75 kr at blive kørt hen til det hus vi havde lånt. (det ligger tæt på hotel Arctic og hotel Analaya).
Heldigvis havde vi nogle kontakter, så vi boede privat. Det er enormt dyrt på hotel, og det har vi slet ikke penge til. Vi boede på første parket til isfjorden, (diskobugten) havnen og med udsigt til Ilulissat by, som ligger på klipper.

Udsigten fra vores hus: isbjerge og mange fiskebåde og færger

Det var enormt flot at se isbjergene sejle forbi. Vi kunne høre når de store isbjerge sprak, eller der faldt et stykke af.

Det anbefales at man bestiller en midnatssejlads tur. Det er en tur på ca. 2,5 timer. Det koster 600 kr, og det købes i Ilulissat centrum ved Arctic Greenland, som ikke er til at overse når man er der.
Vi bestilte midnatssejlads turen, men den blev desværre aflyst, fordi det regnede for meget, og sigtbarheden var for lav. Det regner normalt ikke ret meget deroppe, siger dem vi mødte.
Slet ikke i Kangerlussuaq, hvor vi havde oplevet regn konstant.

Ude fra hvor vi boede, kan man nemt gå ind til centrum, der er kun 1 km ca.
Det er en lille by med kun 5000 indbyggere, så der er gå-afstand til alt.
Arctic Greenland har kort over byen og brochurer, hvor man kan bestille diverse ture deroppe.
Både helikopter og bådture er meget populære.
Desuden er der en vandrerrute, syd for byen, som vi desværre heller ikke om ud på pga. regnen.

Vi var rigtig glade for rejsebogen "Turen går til Grønland" fra politikens forlag.
Uden den havde vi nok manglet en del informationer om alt fra kultur til historie til diverse telefonnumre.

Vi spiste på Inuit cafe, som er en superfin café. Priser til omkring 120 kr, så det er ok overkommeligt.
Vi fik også aftensmad på Icefjord hotel.
Moskusoksemørbrad til kun 168 kr- det smagte fortrinneligt!

Moskusokse på hotel Icefjord

Vi spise også rensdyr som vi købte i Pisifik (supermarkedet). Det var ikke nogen succes- der var meget ben i kødet, og smagen var ikke ret god. Det smagte af lever og våd hund syntes jeg.
Og jeg syntes det var synd at spise Rudolf!

Sælskind fra en ringsæl- spises meget i Grønland

Vi var der i to dage, og pga. regnen så vi desværre ikke så mange ting andet end indkøbsmuligheder, og et lille værksted hvor de lavede smykker og tupilakker osv. i ben.
Vi så også en halskæde som var lavet af en isbjørne tand og klo.
Der var også smykker lavet af narhval.
Både isbjørn og narhval er ulovligt at udføre af landet.
Vi købte et sælskind, som er helt lovligt. Jeg købe også en ring lavet af rensdyrben- også ganske lovligt.

Vi var inde og se museet i byen.

Knud Rasmussen

Det er Knud Rasmussens fødehjem. Han havde en Grønlandsk mor, og en dansk far.
Han var på 7 ekspeditioner i nord- og østgrønland samt Alaska.
Han indsamlede sagn og sange fra inuitterne, og hans arbejde havde stor betydning for deres minde. Det foregik i 1920'erne, og det var nogle farefulde ture han tog på. Han døde pga. et maveonde han havde fået hos inuittene. Han nåede til hospitalet i København, men døde der 54 år gammel.

Der var rejsedagbøger og fortegnelser over ekspeditionerne på museet.
Det var enormt spændende. Der var også fortalt om de andre ekspeditoner der fandt sted, der var et par stykker som gik galt.
-En med danskere og nordmænd som sejlede nordøst om Grønland for at finde ud af om der var farbart. Skibet skruede sig ned i isen og sank imens nogle af deltagerne var på ekspedition ind i landet. De tre der var på ekspedition døde også én efter én. Der var to danskere og en nordmand. Den sidste der døde, skrev løbende dagbog over hændelserne- den originale dagbog ligger på museet.
-En med tyske videnskabsmænd, der som nogle af de første, ville indsamle data på indlandsisen- De sultede ihjel inde på indlandsisen, fordi vinteren blev for lang, men deres data gik ikke tabt.
De er alle utroligt spændende historier, som der er lavet både bøger og film om. Se lidt billeder her:
http://www.danskkulturarv.dk/find/Gr%C3%B8nlandsekspeditioner/side-1/

Der kunne også ses nationaldragter og hundeslædeskind. Historie om Nordboernes levemåder og påklædning. De har levet af at fange hvaler, sæler og fisk, samt plukke bær og samle rødder.
Det er et meget seværdigt museeum.

Afrejse fra Danmark og ankomst i Grønland den 14. august 2014

Lidt om mig
Jeg er bioanalytikerstuderende på VIA UC i Århus.
Jeg skal til Grønland og tage uddannelsens modul 13 i Nuuk.
Modul 13 er det sidste modul før bachelor projektet.
Jeg er en 25 årig kvinde, bor i Århus på Trøjborg.
Jeg kan kontaktes med spørgsmål på mail: ann.salling@gmail.com

Planlægning
Selve praktikforløbet har været et år under planlægning.
Det første der skete var, at jeg skulle godkendes til udlandspraktik igennem uddannelsens udlandskoordinator. Det indebærer at flere undervisere som kender en, skal udfylde et egnethedsskema.
Uddannelsens udlandskoordinator hedder Troels Wind, og kan kontaktes på: TRWI@VIA.dk
Dernæst kontaktede Troels afdelingsbioanalytikeren på afdelingen i Nuuk på Dronning Ingrids Hospital, Inge-Lise Kleist. Hendes mail er ILK@peqqik.gl
Hun godkendte forløbet, og planlægningen kunne begynde.

Ting der skal tænkes på er:
ØKONOMI
Legater
Flybilletter
Bolig
Forsikringer

Så begyndte jeg at sparre op.
Flybiletterne herop er rigtigt dyre (ca. 5500,- kr. for en enkeltbillet hvis man ikke køber i god tid, og er heldig at få dem billigt), så det er en god idé at sparre op i god tid.

Jeg søgte et legat hos vores fagforening: Danske Bioanalytikeres (dbio) uddannelses- og forskningsfond.
Ansøgningsskemaet findes på dbio's hjemmeside.
Man skal selvfølgelig være medlem af fagforeningen.
De har et vidst beløb, som deles ud til ansøgernes rejseomkostninger til udlandspraktikker.
Jeg var så heldig at få dækket mine flybiletter herop og hjem igen (Beregnet på 6800,- i Maj. De er relativt billige på det tidspunkt, dels fordi jeg rejste derop en torsdag, og hjem en mandag. Dels fordi det var i god tid. Billetterne løb op i 7200,- kr inden jeg fik dem bestilt.(jeg købte dem i Juni).
Medlemsskabet hos dbio medfører også en forsikring, der dækker uheld i ens praktik i udlandet.

Udover forsikringen, som dækker imens man er i praktik, har jeg tegnet en årsrejseforsikring.
Jeg har endvidere tegnet en specifik rejseforsikring til perioden, som er noget længere end en "normal" ferie.

Ferie kombineret med praktikopholdet
Grønland er ikke et land som man typisk tager op og ser.
Min familie gør ihvertfald ikke.
Så vi besluttede at kombinere en ferie med min praktik.
Derfor er mine forældre taget med herop 11 dage før jeg begynder i praktik.
Så kunne vi rejse rundt og opleve "det rigtige Grønland", som er Grønland udenfor Nuuk.
Det har været en rigtig god løsning og oplevelse for os.

Afrejse
Natten til Torsdag den 14. august 2014, stod vi op og kørte i Aalborg lufthavn. Vi fløj til Kastrup lufthavn med afgang fra Aalborg kl 06.00- sammen med alle jakkesættene.

I Kastrup var der også mange businessfolk imellem de charterrejsende.
Midtimellem det hele var mig, mor og far med vores forhåbninger i kufferterne.

Grønland har altid båret præg af mystik for mig. Som barn var det hele historien om Julemanden. Hele historien om ham har hele resten af verden også bundet sammen med Grønland.

Der har været mange ekspeditioner til- og i Grønland, som er gået godt- og også nogle som er gået grueligt galt. Det er både danskere, nordmænd, tyskere og amerikanere, der har befærdet sig rundt på opdagelse i det mystificerede land.

Hele historien om Grønland og Danmark som fællesrige synes jeg også er interessant.
Grønland er i dén grad et stykke dansk kulturarv.
Danskerne har koloniseret Grønland, og der har været dansk folkestyre indtil for få år siden (til år 1995).

Landet er dansk på mange punkter. Sproget er dansk, og i de lokale aviser står artiklerne både på dansk og grønlandsk. Der står buster rundt omkring, af danskerne, der har grundlangt de forskellige byer. Det er tydeligt at koloniseringen har båret stort præg på byerne hvor vi har været.

Vi rejste i vestgrønland, og det var tydeligt at se danskernes indtog der.
Danskerne, som kom til bygderne i vestgrønland, koloniserede dem, indførte kristendommen, og grundlagde byerne som danske.
Byerne fik danske navne; Søndre Strømfjord, Jakobshavn, Egedesminde, Holsteinsborg, Sukkertoppen og Godthåb. I dag har de heldigvis Grønlandske navne; Kangerlussuaq, Ilulissat, Aasiaat, Sisimiut, Maniitsoq og Nuuk.

Der er også en mere international historie omkring landet.
Under 2. verdenskrig og tiden derefter, har der været amerikanske fly- og militærbaser i Grønland- og sågar atomvåben oppe i Thule.!
Der har været og kriser over den store omvæltning, og der er i dag mange tydelige spor efter historiens gang.
Det er kun 50% der får mere uddannelse end folkeskolen.

Landet bærer i dag præg af vesten, men der er ikke mange ressourcer at trække på.
Dels fordi der er 4000 km til Europa, så mange varer er dyre, og eksport bliver dyrt.
Dels fordi uddannelsesudbuddet ikke er så stort, og der er mange der ikke får en uddannelse.
og dels fordi der er mange sociale problemer, som smitter af på landets økonomi.

Stemningen bliver mange steder trist og sørgelig i vores øjne, fordi vi er vant til flotte facader og vedligeholdte bygninger i Danmark. Vi ser heller ikke børnene løbe rundt på gaden og spille bold derhjemme. Vi er vant til mere velstand og velfærd.
Der er andre værdier i Grønland, tingene bliver taget med ro.
Det kan man ikke sige om Danmark. Desuden er mange ting mere simple heroppe.
Feks. løn. De første 50.000 kr er skattefrie, og derefter betales der omkring 42% i skat.
Uansnet hvor meget du tjener. Oprettelsesgebyr i et fitnesscenter findes ikke, og heller ikke opsigelsesperioder. De simple principper kan man godt savne i Danmark.

På vores tur fik vi både det sjove og det "sørgelige" at se.
Vi så det flotte Grønland og det knap så flotte.
Her ses en illustration over vores "rundrejse":

Det skal tilføjes, at vi startede turen i Søndre Strømfjord (Kangerlussuaq), som ligger inde i landet på linje med Sisimiut (Egedesminde).

Ankomst
Vi ankom i Kangerlussuaq torsdag kl. 09.40.
Vi gik hen til Old Camp, hvor vi boede til dagen efter.
Der regnede lidt, og der var koldt! Vi kom fra de 22 grader i Danmark til ca. 8 grader i vestgrønland.
Godt jeg havde shoppet en masse vintertøj inden jeg tog hjemmefra.

Vandrerhjemmet "Old Camp" er en gammel amerikansk flybase fra 2. verdenskrig. Flybasen blev nedlagt for relativt få år siden, og i dag fungerer stedet som transit fra udlandet og til de andre byer i Grønland.
Old Camp er barakker fra basen, og vi nød de militante omgivelser.
Vi følte os som rigtige outbackere på vildmarkstur i det vilde Grønland! :) Herunder ses billeder fra Old Camp.

Billede af barakker ved vandrerhjemmet "Old Camp" Bussen er iøvrigt i brug 

Receptionen ved vandrerhjemmet "Old Camp"

Der var dejlig varmt indenfor. Der var en lang gang, hvorfra der var 2 mands værelser, og toiletter og bad samt et større køkken med køleskab og det hele. Morgenmaden hører med i prisen på vandrerhjemmet. Vi gav ca 350 kr for en overnatning med transferbus til og fra lufthavnen (dog kun 2 km, så man kan nemt gå hvis man trænger til det når man lander fra en lang flyvetur). Der var også håndklæde og sengetøj med i prisen. Vi brugte dog vores egne soveposer, som vi fik meget glæde af på vores tur generelt.

Den første dag i Grønland viste sig at blive meget lang.
Vi stod op kl 2.30 om natten og vi landede i Grønland kl 13.40 dansk tid. Der er 4 timers tidsforskel, så klokken var kun 9.40 grønlandsk tid da vi landede, så det blev en lang dag.
Vi havde nemlig et stramt program. Vi havde fået anbefalet at overnatte i Kangerlussuaq, fordi man nemt kommer til indlandsisen derfra. Så vi havde bestilt en tur dertil i bus. det koster ca 600 kr.
Man skriver til vandrerhjemmet, det er dem der står for turerne. Artic Circle hedder frimaet med turene.

Da der var et tysk krydstogtskib i byen, var alle deres busser optagede, så vi kunne først komme med kl 18.30 i stedet for kl 14. Det er en 5 timers tur, så det betydede at det ville blive sent inden vi var tilbage. Men det valgte vi at gøre.
Vi var blevet anbefalet at spise aftensmad i "Restaurant Roklubben", som ligger ned til Lake Ferguson, nogle km fra vandrerhjemmet. Det måtte vi desværre droppe. Men hvem vælger også god mad frem for indlandsisen?!

Vi tog bussen ind til lufthavnen (den kører hver time fra Old Camp ) og så os lidt omkring. Vi fik mad i lufthavnens cafeteria- et stort måltid med pommes frites og noget grønlandsk gryderet til 58,- kr. Fra lufthaven kunne man stort set se hele "byen". Der var et supermarked: Pisifik, som vi handlede lidt snacks osv i.
Der bor omkring 500 mennesker i "byen". Det er mest barakker og så er der et enkelt etagebyggeri.

Julemanden viste sig at have sin postkasse midt i byen også :

Julemandens postkasse

Vi valgte at gå tilbage til vandrerhjemmet, da der ikke var ret langt derud.
Kangerlussuaq ligger nord for polarcirklen, så der er ret goldt.
Der gror ingen træer i Grønland. Kun små buske.

Billede fra gåturen fra Kangerlussuaq "centrum" ud til Old Camp

Man har dog lavet et forsøg i 70'erne med at plante over 100 forskellige træsorter i området. Træerne er nu kun ca 1 m høje- de højeste af dem.

"Bussen" som skulle køre os til indlandsisen, hentede os ved vandrerhjemmet.
Det var en ombygget mælkebil fra island med lufttryksaffjedring og stor frihøjde ned til dækkene og firhjulstræk.
Vi fandt hurtigt ud af hvorfor.
Vejen var meget ujævn og lang. Det tog 2 timer at køre ind til indlandsisen.
Vejen derind er 40 km lang- og Grønlands længste fik vi at vide.
De første 8 km blev bygget af den amerikanske flybase. Resten er bygget i år 2000 af bilfirmaet Folkevogn, da de ville have en testbane til deres biler på indlandsisen.
Testbanen er i dag nedlagt, men vejen er der endnu.

På vejen stoppede vi i Sandflugtsdalen, som er et område med sand der stammer fra indlandsisens smeltevandsaflejringer- fint sand som kaldes silt.
På stedet var der et flyvrag fra 1968, som var styrtet, fordi det ikke kunne lande pga. dårlig sigtbarhed.
Der findes 3 vrag fra den dag, og der er en vandrerrute op til et af de andre.
Det er en tur på 5 timer fra byen af.

Køretøjet der tog os til indlandsisen- en ombygget mælkebil fra Island

Flyvrag fra 1968 i Sandflugtsdalen

Vi så en snehare på turen. En unge, som endnu havde lidt grå pels. Som voksne bliver de helt hvide.
Da vi kom op til indlandsisen, var det silende regn. Vi gik med glæde ud i regnen for at opleve den enestående og ufatteligt store, og mio. år gamle iskappe.
Guiden fortalte at der ville være en isterning til alle jordens mennesker på 80 x 80m ud af indlandsisen! Ufattelige mængder af is ligger og trykker på Grønlands indland, som af den grund buer ned.

Indlandsisen i silende regn

På turen på vej tilbage i bussen, var vi godt regnvåde og trætte.
Klokken nærmede sig 23 (3 om natten i Danmark), og vi havde været vågne i et helt døgn.
Da så vi pludseligt 12 moskusokser. De stod midt på vejen. De er blevet importeret dertil området i 1964, hvor der blev fløjet 27 stk dertil. Bestanden er nu på omkring 45.000.
Så de jages, og er en del af Grønlands normale finere spise.
Det smager rigtig godt!

Moskusokser i Kangerlussuaq

Da vi kom tilbage på vandrerhjemmet var vi godt trætte, og sov nærmest med det samme.
Vi skulle op kl 6 dagen efter, da vi skulle flyve til Ilulissat.
Vi hængte vores tøj til tørre i fællesstuen, og bad til at det nåede at tørre.
Det gjorde det heldigvist. Vi sov som sten den nat.
Grønlands friske luft gjorde os trætte.