mandag den 25. august 2014

Første dag i praktik

Så er jeg begyndt i praktik. Endelig blev det mandag, og jeg kunne komme i gang.

Solen skinnede fra en skyfri himmel da jeg gik ned til hospitalet.
Sikke en flot tur. Så er det ligemeget at klokken er 7 og man lige har afsluttet sin ferie!
Flot vejr første dag i praktik. Morgensolen var rigtig flink at skinne på mig hele vejen (de 2,8 km)
Den gamle hovedindgang fra 1954.
Jeg mødte ind 7.30, og mødte som det første en anden praktikant, som er der i 3 mdr.
Han er svensker, og forstår ikke ret godt dansk
Det er første gang i mit liv jeg møder ensvensker, som jeg forstår bedre end han forstår mig.

De andre mødte ind, og jeg gik med på "morgenrunden", hvor der tages blodprøver på sengeliggende patienter. Jeg måtte "stikke" hvis jeg ville, og det gjorde jeg gerne. Det er et år siden jeg sidst "stak" nogen.
(Jeg var ansat på biokemisk afdeling i Hjørring hele sommeren sidste år, og tog udelukkende blodprøver.
Så rutinen kommer hurtigt igen.)
Jeg var i dag, både på kirurgisk afdeling og fødeafdelingen, for at tage blodprøver.
Jeg skulle lige vænne mig til at "sommerfugle"- kanylerne ikke er helt samlede heroppe. Der var lidt småtekniske-finmotoriske efter-ferie starts- vanskeligheder.
Men ellers syntes jeg det gik fint. Patienterne er ligesom i Danmark. De er jo syge mange af dem, men mange er også friske.
De fleste taler fint dansk, men mange er ikke fra Nuuk, så de taler dårligere dansk.
Så må man klare sig med et smil og lidt fagter. De ved jo godt hvad jeg skal når jeg kommer og smiler til dem med en kanyle i hånden.
De tager det pænt, de giver ikke mere udtryk for smerte end i Danmark. Tværtimod. De er seje heroppe.

Det var endvidere rigtig hyggeligt at være på fødegangen og hilse på de helt nye små grønlændere, som som til verden i nat. De er nu rigtig søde uanset hvor i verden man er.

Det var rart at være tilbage i business efter den lange sommerferie.
Der bliver ikke "sprittet af" inden blodprøvetagning, man tager b

are prøven.

Der er heller ikke ret meget fokus på "glasrækkefølge", hvor der kan ske afsmitning fra glas til glas med tilsætningerne, der er i glasset, før man fylder dem.
I Danmark sørge man for at undgå afsmitningen ved at tage glassene i en bestemt rækkefølge efter hvad der er i glassene.
Men det er noget med, at afsmitningen først kan ses på 5. decimal, og det vil man ikke tage så alvorligt heroppe.

Debut i mikrobiologisk laboratorie
Jeg var resten af dagen i mikrobiologi laboratoriet, hvor der går en enkelt mand til dagligt. Han har været i Grønland siden 1988, så han er rigtig rutineret og dygtig.
Der er en specialestuderende fra Norge også, indtil 1. September.
Han har været der i ½ år, og læser tropisk medicin (og er i Grønland?!)

Laboratoriet modtager urinprøver fra hele landet, som skal dyrkes.
Diverse ekspektorater og ascitesvæsker kommer også til mikrobiologisk lab.

Så jeg har for første gang været i action i mikrobiologi! (Udover øvelserne på skolen).
Jeg såede uriner, som skal aflæses i morgen.
Jeg var med til at præparere ekspektorater til tuberkulose dna analysen, og sætte dem på apparatet.

Der er en relativt stor forekomst af tuberkulose i Grønland. Især på østkysten. Der er ca 100 tilfælde om året. Det er 1-2 positive prøver om ugen.
I dag var der en positiv!
Så der er blevet oplevet noget.
Det var fra en fyr fra Uppernavik- en bygd længere oppe nordpå.
Han var blevet sendt til Nuuk fordi han var meget syg. Han var kommet ind på hospitalet i Uppernavik i torsdags, og hans ekspektorater blev først tuberkulosetestet i dag (mandag). Så de fik hans positive prøvesvar i dag, hvor han så kunne komme i behandling.
Når prøven er positiv for tuberkulose-dna,sendes den til genotypning på Statens Serum Institut (SSI) i København. De "genotyper" den, dels for at differentiere medicineringen, dels for at spore smittevejene heroppe. Så er det nemmere at intervere ude i lokalsamfundene.


Antallet af prøver på mikrobiologisk laboratorium er ikke så stort. Der er lige rigeligt til en person, men for lidt til to. Det gode ved de små forhold er at man kommer til at lave flere forskellige ting til gengæld. Det er det modsatte af hvad der sker derhjemme.
Man sender nogle af prøverne til Danmark. Nogle af fæces prøverne sendes til Randers, og nogle af andre prøver sendes til Risghospitalet, og noget kommer til Statens Serum Institut.
Prøverne er 5 dage om at komme til Danmark, sagde min kollega.

Tuberkulose-sygehuset
Faktsk åbnede sygehuset DIH i Nuuk i første omgang slet ikke som et hospital.
Det åbnede i 1954, og var indtil 1961udelukkende et sanatorium for tuberkuloseramte patienter med 211 sengepladser.
Det var først i 1961 det blev til et almindeligt hospital. I dag er der ca. 156 sengepladser.
Der står lidt mere om hospitalet i linket herunder, hvis det har interesse:

old.peqqik.gl/da/~/media/Grundbog%20om%20at%20flytte%20til%20Groenland/Dronning%20Ingrids%20Hospital.ashx


De nye bygninger fra 2005. Det brune i midten er lægepraksis. Det gule til højre er bl,a, laboatoriet. De høje bygniger i baggrunden er patienthotellet
Da jeg fik mit tøj i tirsdags, var det ikke bare at gå ind og hente det jeg plejer. Næ nej, der skulle prøves tøj, så det var den helt rigtige størrelse. Der var en dame ansat til at hjælpe og udlevere. Det er ikke det jeg har prøvet før i Randers og Hjørring. Der ligger tøjet i lange stænger på hylder i kælderen, og så tager man ellers det man skal bruge. Vandmærkningen er også rigtig pæn heroppe. Det er klinisk på en helt anden måde. Jeg må sige at det er klinisk på den lækre måde. Man føler sig lidt mere feminin i tøjet heroppe. Måske er det noget andet for mændene.. Mon ikke de er ligeglade.



Der er charmerende små finesser heroppe. Man er ret fin i tøjet, og bliver klædt på af en "tøj- dame", som hjælper med at finde de helt rigtige størrelser. Det er da lækkert, og noget af det som kan savnes i Danmark.
På afdelingen har de en lille hyggelig ting, som er ret særlig.
En dug som har små broderier, lavet af afdelingens nuværende- og tidligere personale. Det er ret hyggeligt. Der er små motiver af blomster, isbjerge, isbjørne, flere blomster, en glad sol, et dyr af en art (tror måske det skal forestille et rensdyr), en dreng og en pige og andre små motiver efter personernes eget valg og korsstingsevner. Jeg vil slå til hvis chancen byder sig- korssting er en af mine spidskompetencer! Jeg har udset mig et motiv også. En lille fin ugle.
Hvis jeg får lov og tid, så skal jeg nok sørge for at fotodokumentere det.
Den blev lavet i uge 4- en lille ugle som er på dugen i kaffestuen


Dagen gik ellers ret hurtigt med diverse opgaver. Der var gele tiden lidt at se til. Men slet ikke den prøvemlngde man vil opleve i Danmark. Vi modtog ca. 10 urin prøver til dyrkning i dag. Samme antal ekspektorater som skulle dna testes for tuberkulose.
Derudover var der mange chlamydia- og gonoré prøver. Jeg kommer nok til at se lidt af det hele, så mere om det senere.
Desuden havde vi ret meget besøg af en sygeplejerske oppe fra intensiv, hvor den 23 årige fyr med tuberkulose lå. Hun ville være sikker på vi havde lavet analyserne. Hun ville være sikker på at hans prøver var blevet sendt til SSI (statens serum institut i København), og hun ville være sikker på der var prøvemateriale nok. Det hele var selvfølgelig blevet ordnet efter bogen, men hun ville lige være sikker 3- 4 gange.

Der er brødordning på afdelingen,som gælder hver dag- det er jo rigtig fint :D Godt supplement til mine "Rugfras" som jeg får med langtidsholdbar pastariseret, homogeniseret og UTH behandlet skummetmælk fra harmonie.
Jeg får lov til at gå kl 15 i denne uge, da ham jeg følges med i mikrobiologilab afspadserer hver dag i denne periode.
Lederen kommer først på fredag eller mandag, og så må vi se hvordan mit forløb bliver.
Jeg skal have 40 timer om ugen. De andre er der fra 7.30 til 15.30 hver dag, så det er det jeg regner med også. Så må jeg nyde denne uge, hvor jeg "kun" er der 37,5 timer.


Efter praktik
Turen hjem til Nuussuaq bød på noget af en opstigning. Trappen.
Det er første gang jeg går op af den. Jeg måtte holde pause på midten for at få luft. Den bliver min gode ven- kondisavier no 1.
"Opstigningen" til Nuussuaq- kondisavieren! ;)
Det sidste stykke op. Ligeosm man tror man er oppe, så fortsætter den.
Jeg nyder nu min sidste aften med mine forældre,  og så er jeg på egen hånd i morgen!
Det er spændende- håber der er nogen at snakke med ovre i kollegielejligheden, ellers bliver det en noget træg periode. Hehe.. godt jeg har hækletøj med, og et fitnesscenter lige nedenfor trappen på havnen.

Jeg skal også mødes med kollegerne på fredag og aftale en weekend tur vi skal på. Vi skal sejles ud til et skisportssted, hvor vi lejer en hytte.

Jeg skal også hjem og se hvor de bor osv., så mon ikke tiden kommer til at suse forbi. Indtil videre er jeg ovenud tilfreds med det hele.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar