Biokemisk laboratorie
Det biokemiske laboratorie er opdelt i 4 "rum".
Jeg er i "rum 3" i denne uge. I rum 3 varetages hæmatologi og koagulation, samt akutte blodprøver udenfor blodprøvetagnings- runderne, hvor man går ud og tager de prøver, som afdelingerne har bestilt.
Der er "runde" kl. 7.30, kl. 11.00 og kl. 14.00.
Der er mest om morgenen kl 7.30, hvor alle går ud og tager prøver.
Afdelingerne
De afdelinger vi rutinemæssigt kommer og tager prøver på, er medicinsk- og kirugisk afdeling, gynækologisk afdeling, samt intensiv afdelingen.
De kirugiske afdelinger hedder: K1 og K2.
Fødeafdelingen og gynækologisk afdeling hedder K3.
De medicinske afdelinger hedder M1 og M2, men ligger på samme gang, så det er nærmest en ator afdeling. Der er både børn og voksne på M1 og M2.
Intensiv hedder bar intensivafdelingen.
Efter vi har taget blodprøver om morgenen, er der noget at tage fat på i laboratoriet, da prøverne skal analyseres.
 |
| Kaffestuen, hvor den broderede dug ligger |
 |
| Kollega med prøver fra morgenrunden |
 |
| Laboratoriets centrifugerum. Der er to centrifuger |
 |
| Tappelokale til laboratoriets blodbank |
Hæmatologi
I denne uge følger jeg hende som er i "rum 3", og vi tager os af hæmatologien.
Hæmatologi handler om blodets celler. Dvs. vi laver analyser som hæmoglobin-værdi, og målinger af cellerne på forskellige måder.
MCV: middel celle volume- cellernes størrelse
MCHC: middel celle hæmoglobin koncentration- cellernes indhold af hæmoglobin.
ERC: erytrocytter: Antallet af røde blodlegemer
LEU: Leukocytter: Antallet af hvide blodlegemer.
Ovenstående er nogle af de ting, som apperatet "Sysmex 1800" analyserer.
En håndmetode, er RET: retikolocytter: antallet af umodne røde blodlegmer i blodet. Der skal være en lille andel, da der hele tiden dannes nye røde blodlegmer (erytrocytter). Grunden til erytrocytterne dannes hele tiden, er at de ikke kan leve i mere end 120 dage. De dør fordi de ingen cellekerne har, som kan reparere og producere cellens nødvendige stoffer til overlevelse. De blive derfor slidt- især når de passerer milten, som har ekstra små kar. De slides simpelthen op, og går i stykker.
Derfor foregår der hele tiden en kontinuerlig produktion af røde blodlegemer i knoglemarven.
Der er en balance imellem produktion og celledød- balancen kaldes hæmostase.
Erytrocytterne produceres ud fra stamceller i knoglemarven. Stamcellerne differentieres til proteocytter og dernæst til retikolocytter, som indeholder cellekerne-rester.
Retikolocytterne overføres til blodbanen, hvor de endeligt opmodnes til de kerneløse erytrocytter.
En del af opmodningen betyder at de får en form som et bildæk- en bikonkav form, som er helt karakteristisk når de betragtes i mikroskopet. De er blege på midten, hvor de er tynde. Ude i periferien er de tykkere og røde pga. deres indhold af det globulære protein hæmoglobin.
Erytrocytter udfører deres ilttranspoterende funktion ved at blive transporteret rundt med blodet i hele systemet- alle organer, alle væv og alle celler i kroppen behøver ilten, som de røde blodlegmer bringer med derhen.
Erytrocytterne er livsvigtige for kroppens cellefornyelse og liv.
Hvis man er udsat for blødning, som gør at kroppen behøver mere nyt blod end ved hæmostasen (balancen imelle mproduktion og celledød). Derved opjusteres produktionen fra knoglemarven, og antallet af retikolocytter stiger. Der går tre dage før antallet af retikolocytter stiger i blodet
Der med kan det antages at det er tegn på blødning, hvis der er mange af de retikolocytter i blodet.
Analysen foretages i hånden, ved at farve en dråbe blod med en hæmatoxylinblanding, og derefter foretage mikroskopi, hvor der tælles erytrocytter og retikolocytter.
Retikolocytterne adskiller sig ved at have blå korn i sig, som er kernerester.
Koagulation
Koagulation handler om blodets evne til at størkne.
I laboratoriet er "Koagulation"- elementet i "rum 3" analyserne: INR, D-dimer og APTT.
apparatet "Trombolyzer" udfører analyserne.
Jeg har ikke tænkt mig at gennemgå alle de teoretiske baggrunde her, så i må nøjes med de basis ting jeg har skrevet om blodlegmerne :D ;)
Sænkning
Endnu et apparat, som hører med til "rum 3", er "Sedi 40", som måler det man kalder "Sænkningsreaktion": SR.
analysen foretages ved at tage en blodprøve i et langt, tyndt glas.
Derefter sættes prøven på Sedi40, som måler hvor meget de røde blodlegmer "falder sammen" i løbet af en rum tid.
Hvis en blodprøve får lov at stå i et stativ, så falder de røde blodlegemer til bunden, og vandfasen- plasmaet, flyder ovenpå. Det handler om simpel densistets forskel. De røde blodlegemer er tungere end vandet i plasma.
Når der er en længerevarende infektion i kroppen, så dannes der nogle proteiner i blodet, som bevirker at de røde blodlegmer falder "tættere" sammen nede i et blodprøveglas. Dermed bliver der mere plasma i toppen end hvis personen havde været rask. længden på vandfasen i glasset, efter en bestemt tid, fortæller dermed noget om kronisk inflammation i kroppen.
Jeg må være med!
Jeg får lov til at sætte sænkningerne på "Sedi40", sætte hæmatologiglassene på "Sysmex 1800", og sætte koagulationsglassene på "Trombolyzer".
Jeg må også tage prøverne af, og jeg er med til at finde daglige kontroller til Sysmex 1800's hæmoglobinmåling- (en høj og en lav hæmoglobin patientprøve anvendes).
Jeg er med til at give svar ud på computeren når apparaterne har kørt en kørsel, og jeg er med til at arkivere prøverne og svararkene fra apparaterne.
Det er rigitig fedt at være med i laboratoriet, og se hvad man gør med prøverne når de er taget. Jeg har været på en biokemisk afdeling før, men det er mere intenst heroppe.
Der sker flere afbrud i arbejdet fordi telefonen ringer tit, og man skal op og tage en prøve og et ekg (hjertekardiogram) midt i det hele ret tit.
Jeg ser frem til at møde op igen i morgen og være med endnu en dag i "rum 3" :)
Ude i byen, har de malet på blok 5 og blok 10. En islandsk og en australsk kunstner har lavet kæmpe billeder på gavlene.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar